Berkley PowerBait - Garlic / Worm / Tequila.
Som en helt unik mulighed i Danmark har vi som det eneste land i Europa, modtaget et meget begrænset parti af en specialfremstillet serie af nogle helt unikke Powerbait-varianter, og netop nu har du mulighed for at sikre dig en portion af disse spændende nyheder.
Med tydelig reference til markedet for spiritus, har denne special-serie fået navnet Tequila, hvilket ikke er uden grund, da disse varianter adskiller sig fra de øvrige Powerbait-varianter på flere punkter.
For det første er der nemlig tale om nogle helt nye farve- og duft-kombinationer, hvor farverne tager udgangspunkt i nogle virkeligt hotte, effektive og iøjnefaldende farve-kombinationer, mens duftene er et mix af den sædvanlige Powerbait-duft blandet med noget helt nyt, nemlig Garlic/Worm/Tequila.
Men der hvor Tequila-varianterne virkelig adskiller sig fra de øvrige Powerbait-varianter, er ved at der i bunden af hvert glas – ligesom i spiritus-terminologien - findes et par lækre ”juicy” Honeyworms, som ligeledes har en lang og imponerende fangst-historik bag sig.
Der er derfor mulighed for at kombinere effektiviteten fra den verdenskendte Powerbait Dough med det naturlige ”look and feel” fra de naturtro Honeyworms, som giver ekstra mulighed for at øge fangstmulighederne med det bedste fra to verdener.