Fri fragt ved køb
over kr. 800 ,-

Telefonnummer: 36 75 13 15

Torskekonkurrence KBH

HVIDOVRE SPORT´S TORSKEKONKURRENCE.

17. NOVEMBER 2019 FRA KØBENHAVN

MED SPAR LYSTFISKERI

Så skal vi til en rigtig hyggekonkurrence, fri for indviklede regler om point, flest arter, og så videre.

Vi skal igen til vores hyggelige torskekonkurrence i Hvidovre Sport, en totalt old school konkurrence, hvor det i al sin pureste enkelthed går ud på, at fange de største torsk, eller i alt fald, en af de største torsk på båden.

Vi sejler fra Lautrupskajen, Kalkbrænderihavnen, Kbh, med FYRHOLM, ØBY og SKIPPER.
Ved tilmelding kan der frit vælges båd, men pladserne ombord bliver der trukket lod om.

Vi sejler 17. november kl. 8:00 - 15:00 så det bliver en af de dejligt lange ture. Al booking af pladser foregår i Hvidovre Sport på 36 75 13 15 eller via mail på hvidovresport@hvidovresport.dk  Der betales ved tilmelding, og tilmeldingen er bindende.

Der er mulighed for at købe forplejning ombord. Der er gratis kaffe hele dagen.

Reglerne er relativt enkle, og lyder som flg:

  1. Der må kun fiskes med en stang pr. deltager. Ekstrastang må være monteret med hjul, men ingen kroge.
  2. Der må fiskes med i alt 3 kroge, hvoraf kun den ene må være en trekrog.
  3. Der må ikke modtages hjælp under fighten. Men gerne til landingen.
  4. Der må ikke indvejes torsk fanget af andre.
  5. Har man linekludder med en anden fisker under en fight, tæller torsken stadig med i konkurrencen.
  6. Torsken skal indvejes ombord urenset.
  7. En torsk kroget af mere end en fisker, tæller ikke i konkurrencen.
  8. Der trækkes lod om pladserne på båden, og der byttes pladser kl. 11:30
  9. Evt tvister bliver afgjort af dommerpanelet, hvis afgørelse ikke kan omstødes.

Der vil være flotte præmier til de fem største torsk på hver båd, samt en pokal til den suverænt største. Pokalen vil stå i Hvidovre Sport, med vinderens navn indgraveret

I alt vil der være præmier for over 15.000,- kroner i vejl. priser.

Prisen for deltagelse er kun  450 pr. person.

Se alle vores aktiviteter her

  • 17. november 2019Torskekonkurrence KBHLæs mere »
  • 28. december 2019Nytårstur med Havstrygeren kl. 12.00 - 17.00Læs mere »
  • 28. december 2019Nytårstur med Havstrygern kl. 07.00 12.00Læs mere »

Nyhedsbrev

>> Tilmeld dig her

Mød os på facebook

 

Fragtfri levering

ved køb over
kr. 800 ,-

Se mere HER

Spørgsmål?

Vi står altid klar til at
hjælpe dig.

 

Kontakt os på
tlf. 36 75 13 15
eller på mail