Aftentur fra KBH med SKIPPER
Så er det igen tid til en torsketur, (chance for hornfisk og makrel).
Vi har chartret det gode skib SKIPPER, og vi sejler fra Lautrupskajen, Kalkbrænderihavnen, København kl. 17:00-21:00
Når du kommer ad Kalkbrænderihavnsgade/Strandvænget ligger SKIPPER på samme side som Svanemølleværket.
Vi skal hovedsagligt på torskejagt, men det sker at vi får besøg af enten sprælske hornfisk, eller bomstærke makreller, men tag dem som en glædelig sidegevinst, da det er torsken vi går efter.
Der har de seneste mange år været et forrygende fiskeri efter sommertorsk i det sydlige Øresund, og som regel fanger alle torsk.
Vi skal have gang i kastegrejet, eller det helt lette pirkegrej. Til kastefiskeriet bruger vi mest jigs og pirke på 40-80 gram, og i pirkesiden bruger vi meget sjældent tungere end 150 gram. Uanset om der kastes eller pirkes, er det ofte en god ide, at sætte et forfang på med en lille kulørt ophænger.
Mange har aldrig fået prøvet sommerfiskeriet efter torsk, og det er rigtig ærgerligt, da sommeren faktisk er den absolutte højsæson.
Prisen er 300 kroner pr. person.
Vi glæder os til at se dig.
Turleder Carsten Faber